Bendt Bendtsen går som K-formand

Tirsdag d. 9. sep. 2008 kl. 07:48 af pmol for TV 2 Nyhederne (opd. d. 9/9 2008; 10:04)

Den konservative partiformand Bendt Bendtsen træder tilbage for at stille op til Europaparlamentet, mens Lene Espersen bliver ny partiformand.

Bendtsens beslutning sætter gang i en ministerrokade. Hvem der får hvilke poster er endu usikkert, men ifølge det er sandsynligt, at Lene Espersen overtager Bendtsens post som erhvers- og økonomiminister, mens Brian Mikkel­sen bliver justitsminister. Statsmini­ster Anders Fogh Rasmus­sen (V) vil ikke bekræfte oplysningerne. Han si­ger, at en rokade først skal drøftes med Lene Espersen.

Bendtsens eget valg
Ifølge TV 2's oplysninger er det Bendtsens eget valg at træde tilbage på nuværende tidspunkt, ligesom formandsskiftet sker i fuld fordra­gelighed i folketingsgruppen.

Også klima- og energiminister Connie Hedegaard, der før har været nævnt som Bendt Bendtsens mulige afløser, er indforstået med, at Lene Espersen bliver ny formand.

Eksminister: Lene E. favner bredere
Bendt Bendtsens afgang blev for nylig beskrevet i tidligere trafikminister Flemming Hansens selvbiografi.

Hansen pegede her på Lene Espersen som afløser, da hun favner bredere end Connie Hedegaard, der er en bedre "koncernchef", mente han.

Bendtsen ventes at orientere offent­ligheden om sin beslutning ved et pressemøde klokken 10.30 her til formiddag.

Print artikelSend til en ven Del på facebook