Det er ikke ligegyldigt, hvor du sidder, hvis du skulle være uheldig at være med på et fly, der bryder i brand. Engelske forskere fra Greenwich University i London har indsamlet data fra 105 ulykker og interviewet 2.000 personer, hvordan det lykkedes dem at komme ud fra et brændende fly.
Forskerne fandt ud, at man har de største overlevelseschancer ved at sidde på sæderne ud til midtergangene og ved en nødudgang eller rækken foran eller bagved nødudgangen.
Hvis man sidder mellem to og fire rækker fra en nødudgang, har man stadig større chance for at overleve en brand end gennemsnittet, men chancerne for at overleve er allerede her væsentligt reduceret.
Sikkerhedstest holder ikke
Sæder mere end seks rækker væk fra en nødudgang har minimale chancer for at nå af et brændende fly. Ved flyulykken i Madrid i august 2008, overlevede omkring 19 passagerer en kombination af brand ombord og efterfølgende havari. De første antagelser går på, at de sad i det område, hvor skroget knækkede i to og blev kastet ud af flyet, hvilket reddede dem.
For at klare internationale sikkerhedstest, skal alle passagerer kunne forlade et fly på under 90 sekunder, selv om halvdelen af nødudgangene er blokerede.
Men undersøgelsen fra Greenwich påviser, at det ikke holder i virkeligheden, da de 90 sekunder ikke tager højde for, at nogle passagerer er i familie med hinanden. Tværtimod tyder adfærdsanalyser på, at passagerer prøver at hjælpe familie eller bekendte ombord - og det forlænger evakueringstiden.
Desuden er folk mere villige til at tage imod instruktioner under en øvelse end i virkeligheden.
Robert Gilford, formand for det engelske transportsikkerhedsråd, siger til avisen The Times, at flyselskaberne burde overveje at placere børn og ældre på rækkerne nær nødudgangene.
Hvad årsagen til branden ombord på det spanske fly, der forulykkede i onsdags, er endnu ikke klarlagt.
Fra undersøgelsen:
Der er større chancer for at overleve brand i et fly,
- Hvis du sidder i den forreste halvdel frem for den bagerste
- Hvis du sidder ved midtergangene frem for ved vinduerne
- Jo tættere du sidder på en nødudgang
Kilde: Timesonline.co.uk





