Den århusianske intelligensforsker, professor i udviklingspsykologi Helmuth Nyborg, skal dokumentere sine påstande om, at mænd er mere intelligente end kvinder. Det kræver professor Jens Mammen, institutbestyrer på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor Helmuth Nyborg arbejder, ifølge Politiken.
Nyborg offentliggjorde for nylig en statistisk undersøgelse, der viste drenge omkring 16-års alderen overhaler pigerne intelligensmæssigt. Forskellen var på fem pct., men blev i flere aviser til 27 pct.
Helmuth Nyborg erkender over for avisen, at han burde have bremset fejlen.





