Soldat anholdt for at skyde om sig

Torsdag d. 3. jul. 2008 kl. 06:18 af krja for TV 2 Nyhederne (opd. d. 3/7 2008; 10:08)

Ladegreb / arkiv

Han savnede spændingen fra livet som udsendt soldat. Sådan forklarede en 21-årig soldat fra Jydske Dragonregi­ment politiet, at han i aftes affyrede skud i et bevokset område i Skejby ved Århus.

Det var beboere i nærheden, der alarm­erede Østjyllands Politi, efter den 21-årige havde afgivet adskillige skud med en 9 mm. pistol.

En nabo siger til TV 2 NYHEDERNE, at han også hørte eksplosioner. Den 21-årige havde 150 gram plastisk spræng­stof, detonator og sprængsnor på sig.

"Ifølge hans eget udsagn har han skudt 28 gange," siger vagtchef Per Bennekov.

Han kan ikke oplyse, hvornår manden blev hjemsendt fra international tjeneste.

"Han fortæller, at han har købt sprængstoffet af en hjemmeværnsmand og pistolen af en narkoman," siger Per Bennekov.

Politiet har sigtet den 21-årige soldat fra Dragonregimentet i Holstebro for overtrædelse af våbenloven, men han vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

Print artikelSend til en ven Del på facebook