Det katolske bispestift i Rom har forbudt filmholdet bag forgængeren til Dan Browns "Da Vinci Mysteriet", Angles and Demons (Engle og Dæmoner, red.), at filme i de to berømte katolske kirker i Rom, Santa Maria del Popolo og Santa Maria della Vittoria. Det skriver BBC.
"Det er en film som behandler religiøse emner på en måde, som går mod den almindelige religiøse opfattelse. Vi ville hjælpe dem med at skabe et værk, som nok bliver smukt, men som ikke passer til vores synspunkter," siger en talsmand for det katolske bispestift.
Engle og Dæmoner før Da Vinci mysteriet
Dan Browns bog "Da Vinci mysteriet" bygger på historien om, at Jesus giftede sig med Mary Magdalene og fik børn - ligesom en konservativ katolsk bevægelse, Opus Dei, i bogen bliver fremstillet som en morderisk kult. Begge fremstillinger skabte stor furore blandt verdens 1,13 milliarder katolikker.
Bogen "Engle og Dæmoner" blev skrevet før Dan Browns berømte "Da Vinci Mysteriet" - men i filmens verden er der byttet om på de to fortællinger: "Da Vinci mysteriet" blev således filmatiseret først.
Tom Hanks i hovedrollen har premiere i biograferne næste år.





