Saxo Bank: Nu er euro helt absurd

Fredag d. 13. jun. 2008 kl. 15:11 af maka, nabr for TV 2 Nyhederne

Smuldret euro-seddel

Saxo Banks EU-kritiske direktør mener, at det irske nej må være det endegyldi­ge dødsstød til euro i Danmark.

"Hvis ikke planerne om en euro-afstem­ning allerede var parkeret, så går jeg bestemt ud fra, at det irske nej er det endelige dødsstød. Det vil være ga­limatias og helt absurd at forsøge at indføre euroen i Danmark nu," siger Lars Seier Christensen, direktør i Saxo Bank, og modstander af euroen.

Han anbefalede for tre uger siden, at Danmark holder sig for at sikre selv­stændighed i den økonomiske politik.

Derfor hilser han det irske nej velkomment.

"Det er påfaldende, at når man spørger befolkningerne om EU, så siger de nej. Jeg mener, der er fin opbakning til et generelt europæisk samarbejde og frihandelsområde. Men når man vil længere end det, så siger folk nej. Det tror jeg også vil ske, hvis man prøver med euroen igen i Danmark," siger Lars Seier Christensen til politik.tv2.dk og understreger, at han er klar til at støtte en eventuel kommende nej-kampagne.

Print artikelSend til en ven Del på facebook