Ministrene får kaffe-kage-regler

Onsdag d. 11. jun. 2008 kl. 07:44 af jely for TV 2 Nyhederne

Løkke

Efter den megen virak om Lars Løkke Rasmussens (V) bilag, har regeringen nu lanceret et fælles regelsæt for ministre og deres udgifter. Det skriver Berlingske Tidende.

Dermed kan finansministeren og hans kolleger slå det op, hvis de bliver i tvivl, hvilke udgifter de kan skrive på ministeriets regning.

Ifølge avisen står der bl.a. i regel­sættet, at en dansk minister gerne må servere kaffe, te og kage til alle gæ­ster i ministeriet - også selvom gæ­sterne er partikammerater.

"Det er et gennemarbejdet og nyttigt redskab, man nu har lavet. Det fjerner nogle tvivlsspørgsmål, og det er et positivt produkt af Løkke-sagen" siger ekspert i forvaltningsret Steen Rønsholdt til avisen.

"Det er den eneste vej at gå. Det skaber tryghed for ministrene, og det skaber tryghed for medarbejderne, at der ens regler for alle," siger bilagsordfører Rasmus Prehn (S) til TV 2 News.

Print artikelSend til en ven Del på facebook