Kendt muslim nægtet DF-medlemskab

Tirsdag d. 10. jun. 2008 kl. 09:53 af jely for TV 2 Nyhederne

En af Dansk Folkepartis stærkeste mu­slimske støtter, Cherif El-Ayouty, er blevet nægtet optagelse i partiet. Det skriver Nyhedsavisen. Begrundelsen lyder, at han er for kendt.

Den 63-årige El-Ayouty er indvandrer fra Egypten, taler flydende dansk og har forsørget sig selv, siden han kom til landet i 1968. Han har stemt på Dansk Folkeparti siden stiftelsen i 1995, fordi han mener, at det er det eneste parti, der forsvarer vestlige værdier. Han har i en nøgleroman med en prins - meget lig Henrik - udleve­ret whiskybæltet nord for København.

Cherif El-Ayouty har selv et indgående kendskab til livet blandt de velhavende, da han har skabt sig en formue som forretningsmand. Han mener selv, at afvisningen skyldes, at hans bog er for kontroversiel snarere end hans muslimske baggrund.

I bogen "Alladins intime oplevelser" er den fiktive prins bl.a. sin kone utro.

DF vil ikke uddybe, hvorfor El-Ayouty ikke kan blive medlem, eller om DF overhovedet har nogen muslimske medlemmer.

Print artikelSend til en ven Del på facebook