Politileders computer tjekkes

Tirsdag d. 27. maj 2008 kl. 09:55 af sosp for TV 2 Nyhederne

Politichef ville kæle med 13-årig

Har han gjort det før med rigtige mindreårige piger?

Det spørgsmål er efterforskere ved Vestegnens Politi i gang med at afklare i sagen om den 53-årige politileder fra Amager, der er sigtet for at forsøge at opnå samleje med Ekstra Bladets fantompige "May" på 13 år.

Politiet har beslaglagt den 53-årige familiefars computer og er nu ved at støve materialet igennem.

"Indtil videre er der ikke fundet noget på computeren, og vi har ingen kendskab til, at der skulle være andre sager, end den med Ekstra Bladets journalist. Men det er det, den videre efterforskning skal afklare," siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson til Ritzau.

Sigtelse skal muligvis justeres
Den 53-årige blev i går løsladt efter at have været anholdt og afhørt i 20 timer. Han er sigtet for at forsøge at opnå samleje med en mindreårig, men ifølge Jansson er det nuværende materiale formentlig ikke nok til at rejse tiltale for den paragraf.

"Det kan sagtens være, at sigtelsen skal nedjusteres til blufærdighedskrænkelse, men lad os nu se," siger han.

Print artikelSend til en ven Del på facebook