53-årig politichef løsladt igen

Mandag d. 26. maj 2008 kl. 12:46 af krja/ptho/heha for TV 2 Nyhederne (opd. d. 26/5 2008; 16:49)

Den 53-årige politichef, der i Ekstra Bladet er blevet afsløret i at lokke en 13-årig pige til et erotisk møde er nu blevet løsladt efter at have været anholdt i 20 timer.

Ifølge talsmand Flemming Steen Munch fritaget for tjeneste i Københavns Politi, ligesom han stadig er sigtet i sagen, fortæller efterforskningsleder hos Vestegnens Politi, Carsten Jansson.

"Men vi mener ikke, at sagen kan bærer en fremstilling i retten endnu i hvert fald, og det er grunden til løsladelsen," siger han til TV 2 News.

"Vi har efterforsket sagen hele natten og er sammen med vores jurister kommet til den konklusion, at vi ikke mener, sagen skal for et grundlovsforhør i dag."

'Havde viljen til at gøre et eller andet'
Den 53-årige skulle være sigtet efter forsøg på overtrædelse af straffelovens paragraf 222, der handler om sex med børn under 15 år. Han nægter sig skyldig i sigtelsen.

"Vi mener, det er den sigtelse, der ligger tættest på kollegaens opførsel. Det er et forsøg, hvor han i hvert fald ikke i første omgang ved, der er tale om en fiktiv person. Det vil sige, at han har haft viljen til at gøre et eller andet," siger Carsten Jansson.

Begik sit livs dumhed
Hans forsvarere fastholder over for TV 2 News, at hans klient er uskyldig. Han mener, at den 53-årige har begået "sit livs dumhed", men påpeger at politichefen gentagne gange siger til pigen, at hun skal tage sit tøj på og komme ned på gaden, da hun siger, at hun er nøgen.

Det udlægger Klaus Ewald som om, at politichefen ikke havde seksuelle bagtanker med mødet.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Fakta om sigtelsen

Politilederen fra Københavns Politi er sigtet for forsøg på overtrædelse af straffelovens paragraf 222 stk. 1. Den lyder:

"Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år."

Hvis han tiltales og findes skyldig, risikerer han ubetinget fængsel, som udmåles i måneder, fremgår det af retspraksis