Hos Politiets Efterretningstjeneste vælger man nu at skrue ned for de såkaldte præventive samtaler. I stedet skrider man nu i flere sager ind med ransagninger for at skaffe materiale til egentlige retssager mod de folk, der er mistænkt for terror.
Den juridiske chef for PET, Lykke Sørensen, oplyste til aften på et møde om terrorbekæmpelse hos Selskabet for Risikovurdering i København, at der er tale om en strategisk beslutning. Ifølge hende har der været et politisk ønske om at sende et signal til folk, der planlægger terror.
"I nogle situationer afstår vi fra at holde præventive samtaler," siger hun, men understreger, at det altid vil have en højere prioritet at forhindre et terrorangreb frem for at bygge en retssag op.
"Men når det er sagt, så ser jeg ingen modsætning mellem forebyggende samtaler og forebyggelse gennem retssager. Domfældelser har i høj grad også en forebyggende effekt," siger hun.
"Det er ikke, fordi vi bare vil knalde nogen for terror. Men vi vil gerne sende et signal om, at her i Danmark får vi fat i folk, der overtræder terrorloven, og de kommer til at stå til regnskab. Men det betyder også, at vi i fremtiden skal være bedre til at indsamle beviser og vurdere, hvornår vi skal slå til," siger Lykke Sørensen.
En vanskelig balancegang
PET har flere gange pointeret det vanskelige i balancegangen mellem præventive samtaler og indsamling af bevismateriale.
Venter man for længe i håb om, at der kan skaffes holdbare beviser til brug i retten, så kan man risikere, at terroristerne når at gennemføre deres angreb.
De præventive samtaler har til formål at vise folk, der bevæger sig i ekstremistiske cirkler, at politiet holder øje med dem og at de bør trække følehornene til sig. PET har tidligere gennemført den slags samtaler med blandt andet den danske Guantanamo-fange, Slimane Hadj Abderrahmane, og med nogle af de senere anholdte fra Glostrupsagen.
