Ifølge et vidne råbte de tre formodede gerningsmænd angiveligt "hvad glor du på, dit perkersvin" efter det 16-årige avisbud, der i onsdags blev overfaldet og døde af sine kvæstelser i går aftes.
Men de tre anholdte i sagen er ikke videre samarbejdsvillige:
"Vi mangler stadig have få klarlagt de tre anholdtes roller - hvem der kørte bilen, og hvem, der slog ofret, men enten nægter de at udtale sig, eller også nægter de sig skyldige. Det gør det selvfølgelig lidt sværere," oplyser Københavns Politi til TV 2 NEWS.
De tre anholdte var i første omgang sigtet for drabsforsøg, men eftersom det 16-årige avisbud i går dødede, er sigtelsen nu ændret til drab - strafferammen er den samme.
Den 16-åriges familie var samlet, for at bearbejde sorgen over tabet af deres søn. Familien håber ikke, at overfaldet var racistisk motiveret.





