Blix: Irak-krigen er en tragedie

Torsdag d. 20. mar. 2008 kl. 07:38 af kris for TV 2 Nyhederne

Hans Blix

Hans Blix, den tidligere chef for FN's våbeninspektører i Irak, betragter kri­gen i Irak som en "tragedie" og lægger skylden for den på de ledere, der over­så kendsgerningerne for fem år siden.

I en kommentar i den britiske avis The Guardian i dag, femårsdagen for invasionen af Irak, beskriver Blix krigen som "en tragedie - for Irak, for USA, for FN, for sandheden og den menneskelige værdighed".

Hans Blix var chef for de våbeninspektører, der arbejdede i Irak forud for invasionen i marts 2003.

Beskyldte USA for at overdrive trussel
I tiden op til krigen blev indledt, havde Blix store uoverensstemmelser med den amerikanske regering. Han beskyldte USA og Storbritannien for at have overdrevet truslen fra de masseødelæggelsesvåben, den daværende irakiske leder Saddam Hussein angiveligt var i besiddelse af. Der er aldrig fundet spor af disse våben.

"Irak udgjorde ingen reel eller overhængende fare for nogen," skriver Blix i sin kommentar i dag.

Saddam ville blive som Castro
Han tilføjede, at hvis den amerikanskledede koalition ikke havde afsat Saddam Hussein, "ville han formentlig være blevet endnu en Gaddafi eller Castro; en som undertrykker sit eget folk, men ikke længere en trussel mod verden".

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Den er en tragedie - for Irak, for USA, for FN, for sandheden og den menneskelige værdighed

Hans Blix, om Irak-krigen