Den tibetanske eksilleder, Dalai Lama, fordømte i dag, hvad han kaldte Kinas "terrorstyre" og "kulturelle folkedrab" i Tibet. Han opfordrede til, at der gennemføres en international undersøgelse af, hvad der er sket under uroen i Lhasa.
"Uanset om det er med hensigt eller uoverlagt, så sker der en form for kulturelt folkedrab," sagde Dalai Lama og tilføjede, at tibetanerne bliver behandlet som "andenklassesborgere" i regionen. Tibets eksilregering siger, at mindst 80 mennesker er blevet dræbt under urolighederne i regionen.
"Vær venlig, hvis det er muligt..."
"De forlader sig simpelt hen på magtanvendelse for at simulere fred. En fred, der er skabt ved hjælp af et terrorstyre," sagde den tibetanske eksilleder videre i den nordindiske by Dharamshala, hvor eksilregeringen har sit hovedsæde.
"Vær venlig, hvis det er muligt, at foretage en undersøgelse. . . En international organisation kan starte med at spørge til situationenen i Tibet," sagde han.





