Forsvaret kræver erstatning for de tre mia. kr. dyre redningshelikoptere, som er mere på værksted end på vingerne. Men der er næsten ingen penge at hente. Det erkender forsvaret i et hemmeligt notat fra Forsvarsministeriet, som Ritzau er i besiddelse af.
Ingen bestemmelser i kontrakten kan sikre forsvaret erstatning, hvis helikopterne har "nedsat operativ anvendelighed", hedder det i notatet fra 20/2. Med andre ord er der nul kr. at hente, selv om helikopterne kun er klar til at gå på vingerne 30 pct. af tiden - forsvarets krav var 80 pct.
"Jeg er overrasket over, hvor ringe den kontrakt er," siger lektor i nationaløkonomi fra Aarhus Business School Christian Bjørnskov efter at have læst notatet.
Tvivlsomt arbejde
Han betegner forsvarets arbejde med kontrakten som direkte "tvivlsom".
"Jeg hæfter mig ved, at de bemærker, at leverandøren overhovedet ikke er juridisk forpligtet til, at helikopterne har 80 procents flyvetid eller nogen som helst procents flyvetid," siger Christian Bjørnskov, der primært placerer ansvaret hos forsvaret.
Men også politikerne burde have haft bedre kontrol, lyder det.
Forsvaret bekræfter manglende garanti
I forsvaret bekræfter man, at "leverandøren ikke har givet nogen garantier for så vidt angår operativ rådighed."
"De 80 procent kunne vi ikke få leverandøren til at indgå en kontrakt om," siger chef for Koordinationstaben i Forsvarskommandoen Per Ludvigsen.
Dyre fejlkøb
Helikopterskandalen kommer i kølvandet på en stribe dyre fejlindkøb. Det gælder blandt andet Challenger-flyet, som ikke fungerer i hårdt vejr, og spionflyet Tårnfalken, der ikke kom i luften og blev solgt med stort tab.
Senest er der radarsystemet OceanEye, som kostede 65 millioner kroner. Her hentede forsvaret en brøkdel hjem nemlig 300.000 kroner i erstatning.
Forsvaret prøver at få erstatning for de problemramte, nyindkøbte redningshelikopterer, men jurister vurderer, at det nok ikke er muligt. En helikopter skal nemlig ikke kunne flyve.
