Alt forløb fredeligt, da omkring 200 muslimer i dag viste deres utilfredshed med Muhammedtegningerne på Christiansborg Slotsplads i København.
Bag demonstrationen stod en hidtil ukendt gruppe, der kalder sig "Muslimer i Danmark".
Ifølge arrangørerne var målet med aktionen at gøre politikerne opmærksomme på, at muslimer føler sig hånet og såret over avisernes genoptrykning af Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.
For et par uger siden samlede den yderligtgående organisation Hizb-ut-Tahrir omkring 1000 personer til en demonstration, hvor der blev brugt hård retorik mod Danmark og den danske regering på grund af de genoptrykte tegninger.





