Søværnet træner piratbekæmpelse

Torsdag d. 6. mar. 2008 kl. 18:50 af jely for TV 2 Nyhederne (opd. d. 6/3 2008; 20:47)

Absalon

Søværnet skal gå forrest i kampen mod smuglere og pirater ved Afrikas Horn, hvor det danske kommandoskib Absalon er udset til at lede den internatio­nale styrke Task Force 150.

I disse dage gennemfører Danmark der­for en større flådeøvelse, som Søvær­net kalder den endelige generalprøve, inden det går løs på skarp mission til sommer.

Øvelsen er årets største i dansk far­vand med 24 orlogsskibe, en ubåd og helikoptere, samt flere enheder på land.

Øvelsen foregår i Skagerrak, Kattegat og Storebælt.

På Absalon ser kommandørkaptajn Frank Trojahn flådeøvelsen som en kærkommen lejlighed til at få de sidste rutiner indarbejdet i et scenarie, der minder om virkeligheden.

"Der er ting, man bare ikke kan øve i havn. Det kan være at borde et andet skib eller genforsyne vores skib med brændstof under gang. Det er håndværk, som skibet skal beherske, inden vi skal ud med Task Force 150," siger han.

Efter planen sætter Absalon kursen mod Afrika til august for at stå i spidsen for missionen frem til januar næste år.

Print artikelSend til en ven Del på facebook