Det kommer til at gøre ondt på landets uddannelsesinstitutioner, hvis regeringen gennemfører de planlagte besparelser i finansloven.
Politiken.dk har spurgt halvdelen af landets gymnasier, tekniske skoler og handelsskoler, hvordan de har tænkt sig at spare.
56 procent af de deltagende skoler vil sandsynligvis finde pengene ved at putte flere elever i klasserne. Hvert uddannelsessted skal i gennemsnit spare cirka 700.000 kroner som følge af finansloven.
Projekter skal skubbes
Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) var ellers optimistisk på skolernes vegne, da han præsenterede regeringens finanslov, der indeholder en 1 pct. opsparing på hele statens område, herunder landets gymnasier, tekniske skoler og handelsskoler.
"Det handler om, at der er projekter, der skubbes. En ledig stilling, der lades stå tom 14 dage længere end ellers, og investeringer i inventar der udsættes," sagde han.
Men "opsparingen" får langt mere drastiske konsekvenser. Omkring 15 procent af skolerne i rundspørgen vil sandsynligvis fyre lærere for at finde pengene. Men ellers er det typisk vedligehold af skolerne, der droppes mange steder. 70 procent af skolerne i rundspørgen vil udskyde investeringer i reparationer af bygningerne, mens 60 procent vil spare på undervisningsmaterialerne.
Studieturene går heller ikke ram forbi. 10 procent af skolerne i rundspørgen vil sandsynligvis aflyse studieture, mens otte procent overvejer at indføre flere lærerfri timer. Og så får eleverne færre hold at vælge imellem: 35 procent af skolerne vil sandsynligvis nedlægge de valghold, som supplerer de obligatoriske fag.





