Problemerne med lugtgener fra udstødningen i DSB's nye italienske IC4-tog er så omfattende, at togene ikke kommer ud at køre foreløbig.
Ifølge Teknologisk Institut ligger de målte værdier på eller omkring Arbejdstilsynets grænseværdier og de udgør ikke nogen varig sundhedsrisiko.
Men DSB vil ikke gå på kompromis med sikkerheden og kræver at leverandøren Ansaldobreda får løst udstødningsproblemet. I sidste uge blev testkørslen med fire godkendte togsæt i Østjylland indstillet med øjeblikkelig virkning.
"Vi har bedt Ansaldobreda finde en løsning på problemet, og ligeså snart det er sket, vil vi genoptage driften med IC4-togene," siger direktør for DSB Fjern- & Regionaltog Frank Olesen.





