Lykkepiller under dansk lup

Tirsdag d. 26. feb. 2008 kl. 18:03 af olst for TV 2 Nyhederne (opd. d. 26/2 2008; 18:29)

Lægemiddelstyrelsen vil nu vurdere en netop offentliggjort engelsk under­søgelse, der rejser tvivl om effekten af de såkaldte lykkepiller. Kun mennes­ker i en meget svær depression kan mås­ke få et løft, konkluderer forskerne, der har sammenlignet fire udbredte mærker med virkningsløse tabletter.

"Vi vil se nærmere på sagen, om vi som myndighed skal reagere. Det er dog velkendt, at placebo-kontrollerede undersøgelser er særligt vanskelige at tolke for antidepressive lægemidler," siger afdelingschef i Lægemiddel­styrelsen Per Helboe.

Per Helboe siger, at virksomhederne har en forpligtelse til at oplyse Lægemiddelstyrelsen om, at deres produkter ikke lever op til sikkerhed og effekt, hvis de får ny viden på området.

Print artikelSend til en ven Del på facebook