SAS-fly med 115 ombord vendte om

Søndag d. 24. feb. 2008 kl. 19:51 af krja for TV 2 Nyhederne

Et SAS-fly med 115 passagerer om bord måtte i morges vende om og returnere til København, da det fik problemer umiddelbart efter afgangen mod Rom.

Ifølge en af passagererne rystede fly­et, og piloten valgte at flyve tilbage til Kastrup, hvor brandvæsnet stod klar. Ifølge SAS foregik landingen ud­en problemer, og der blev senere på dagen indsat et nyt fly mod Rom.

"Der var tale om et teknisk problem, og episoden vil nu blive undersøgt nærmere," siger pressechef Mikkel Thrane fra SAS, som beklager hændelsen.

Det er et islandsk fly fra selskabet Jetx, som flyver på ruten for SAS, der selv har taget de omstridte Dash-fly ud af driften efter tre sikkerhedslandinger.

Print artikelSend til en ven Del på facebook