Tyskland anerkender Kosovo

Onsdag d. 20. feb. 2008 kl. 10:24 af krja for TV 2 Nyhederne (opd. d. 20/2 2008; 10:39)

Danske soldater på øvelse in Kosovo

Tyskland anerkender Kosovo og er parat til at oprette diplomatiske forbindel­ser med regeringen i Pristina. Det oplyser regeringskilder i Berlin.

Men Rusland er fortsat imod et selv­stændigt Kosovo og protesterer mod EU's beslutning om at sende en sikker­hedsstyrke til Kosovo.

"Beslutningen om at udstationere en sikkerhedsstyrke af folk fra EU-lande har ikke noget legalt grundlag og er i modstrid med vigtige FN-resolutioner," siger Mikhail Kamynin, talsmand for Udenrigsministeriet i Moskva, i dag.

Han føjede til, at EU med beslutningen tilsidesætter FN's Sikkerhedsråd.

EU har besluttet at sende en mission på cirka 2200 politi- og embedsfolk til det nyerklærede selvstændige Kosovo, som om tre måneder skal afløse FN's UNMIK-mission i den tidligere serbiske provins. Af disse bliver cirka 65 danske.

Print artikelSend til en ven Del på facebook