Søndag blev en historisk dag på Balkan. Ko-sovo løsrev sig officielt fra Serbien efter årtiers stridigheder mellem albanere og serbere om den serbiske provins.
Den nye stat erklærede sig for uafhængig under ledelse af premierminister Hashim Thaci.
Mandag anerkendte EU så Kosovo som en 'uafhængig stat'.
På et EU-møde i Bruxelles blev EU's uden-rigsministre enige om en fælles EU-erklæ-ring, der foreslår, at de 27 EU-lande kan anerkende Kosovo som et selvstændigt land i hver sit tempo.
Danmark anerkender Kosovo
Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller (K), udtalte i forbindelse med ministermødet, at Danmark vil anerkende Kosovo i denne uge.
Hvis EU-erklæringen bliver vedtaget, baner den vej for, at de enkelte lande formentlig med Frankrig, Storbritannien og Italien i spidsen etablerer diplomatiske forbindelser med Pristina-regeringen i Kosovo.
Ifølge ubekræftede forlydender vil Frankrig og Storbritannien måske allerede senere mandag anerkende Kosovo. Tyskland venter til tirsdag, mens andre EU-lande ventes at udstikke "hensigtserklæringer".
Spanien er imod - frygter separatistbevægelser
Mens bl.a. Danmark er parat til at anerkende Kosovo som en uafhængig stat, er andre mere tøvende. Men kun Spanien har direkte modsat sig Kosovos selvstændighed.
"Vi anerkender ikke, for dette respekterer ikke international ret," sagde Spaniens u-denrigsminister Miguel Moratinos før mødet i Bruxelles.
Den spanske regering frygter, at Kosovo vil give blod på tanden til separatist-bevægelser i Baskerlandet og Catalonien.
Men Spanien er i mindretal i Kosovo-spørgsmålet, måske støttet af Rumænien og Cypern, da Rumænien mandag stemplede det u-afhængige Kosovo som ulovligt.
EU afviser samtidig russiske advarsler om, at Kosovos selvstændighed baner vejen for løsrivelsesbevægelser andre steder i ver-den, eksempelvis i Abkhasien-regionen i Georgien.
Den hastige, tysk-anførte anerkendelse af Kroatien i begyndelsen af 1990'erne ses af nogle som en del af baggrunden for, at Ju-goslaviens opløsning endte i en spiral af blodige krige.
Afghanistan kom først
Fra den anden side af Atlanten signalerede præsident George W. Bush mandag, at USA er parat til at udstede sin anerkendelse.
I mellemtiden blev Afghanistan det første land, som officielt anerkendte Kosovo.
FN's Sikkerhedsråd splittet
FN's Sikkerhedsråd kunne dog ikke finde fælles fodslag, da de mødtes søndag aften for at diskutere Kosovo.
Særligt Ruslands ønske om at få Sikkerheds-rådet til at kende Kosovos uafhængigheds-erklæring for ugyldig vakte opsigt.
Læs om det anstrengte forhold mellem Kosovo og Serbien, Kosovos løsrivelse og de seneste døgns udvikling i links-boksen herover.
- Fakta om anerkendelse af Kosovo
- Forberedelser til uafhængighed i Kosovo
- Kosovos vej til selvstændighed
- Thacis livsdrøm tæt på at blive realitet
- Opløsningen af Jugoslavien - bid for bid
- Kronologi over Serbiens forhold til Kosovo
- Per Stig: DK vil anerkende Kosovo
- Serbien: Kosovo er 'en falsk stat'
- USA anerkender officielt Kosovo
- Spanien vil ikke anerkende Kosovo
- EU drøfter anerkendelse af Kosovo
- Strid om Kosovos uafhængighed
- Kosovos nye flag afsløret i dag
- Serbere angriber USA's ambassade
- Håndgranat mod FN og EU i Kosovo
- Kosovo erklærer sig selvstændigt





