Omkring 200 studerende gennemførte i dag en fredelig demonstration i den pakistanske hovedstad, Islamabad, mod den nye offentliggørelse i danske aviser af en Muhammedtegning, rapporterer nyhedsbureauet AP.
Demonstranterne råbte blandt andet "Vi fordømmer bespottelsen af Muhammed" på massemødet uden for et islamisk universitet. De forlangte, at den pakistanske regering udviser den danske ambassadør.
Deltagere brændte dannebrog af, og flere råbte "Død over tegneren".
En lignende demonstration fandt sted i Multan, den største by i Punjab-provinsen.
Blasfemi er en alvorlig forbrydelse i det muslimske Pakistan og kan medføre dødsstraf.
TV 2's korrespondent Simi Jan fortæller, at de danske tegninger ikke fylder meget i Pakistan i forhold til det nært forestående valg. Hun kan fortælle, at selvom mullahen i Den Røde Moske, der er kendt for huse yderligtgående religiøse kræfter, har opfordret regeringen til at afbryde alle diplomatiske forbindelser til DK samt folk til at gå på gaden i protest, har det ikke har medført andet, end at nogle få hundrede er gået ud i demonstrationer.
Alle unødvendige rejser til Pakistan frarådes fra Udenrigsministeriet.




