Fængsling af mistænkte forlænget

Torsdag d. 14. feb. 2008 kl. 13:50 af jely, heha for TV 2 Nyhederne

De to tunesiske mænd, som er mistænkt for at ville dræbe en karikaturtegner, vil klage til integrationsministeren.

Dommervagten i København har beslut­tet, at de to tunesiske mænd, der er mistænkt for at forberede drabet på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, skal forblive frihedsberøvet frem til den 12. marts. Dommeren lagde til grund, at de ellers kan stikke af. Både den 25-årige og den 36-årige har valgt at kærre kendelsen.

I dommervagten blev der udelukkende taget stilling til, om mændene fortsat skal tilbage­holdes i forbindelse med deres udvis­ning af landet. Og det er den beslutning begge mænd har klaget til Integrations­ministeren over.

Det er altså ikke sigtelsen mod dem i forbindelse med det angiveligt planlagte drab, de tilbageholdes på baggrund af. Men i domemrvagten sagde dommeren, at de "blandt andet" er sigtet for at have lagt mordplaner mod Kurt Westergaard. Hvad de ellers er sigtet for, ved hverken de eller deres forsvarer.

Og netop det at den spicifikke sigtelse holdes hemmelig har været stærkt kritiseret af både advokater og flere politikere. De mener, det er en trussel mod retssikkerheden, at de udviste ikke kender grundlaget for udvisningen og derfor ikke kan forsvare sig.

Print artikelSend til en ven Del på facebook